Uddrag fra romanen Elsker

 

 

Klokke

 

Nu er det fem år siden, jeg overtog butikken. Den var hærget og lugtede intenst af det liv, den havde fristet som antikvariat i over halvtreds år. Det tog uger at få kørt det hele væk: Flossede, gravide paperbacks. ’Det Bedste’. Brungule pornomagasiner fulde af hår. Jumbobøger, opslagsværker og store bøger, der i beige og rosa nuancer kortlagde en verden med helt andre grænsetrækninger end i dag.

 

Over døren hang en lille klokke i et buet stykke fjedrende metal. Når man åbnede og lukkede, snittede dørkanten den, og den bimlede taknemmeligt. Efterhånden som jeg malede væggene én for én og nærmede mig klokken, som jeg havde planlagt at ofre sammen med alt det andet, butikken rummede, begyndte den at sende vibrationer til mig.

Da jeg endelig stod på en udklappet stige med en skruetrækker og prøvede at dreje de bittesmå rustne kobberskruer ud af loftet, var det helt umuligt, så jeg fandt en hammer. Jeg skulle til at give stemmejernet klokkens dødsslag, da jeg stoppede brat. Noget fik mig til at klappe stigen sammen, og jeg har ikke rørt klokken siden.

 

Jeg begyndte at nyde det lille 15x15 cm umalede kvadrat rundt om den, og indimellem bimlede den, når jeg lå omme i privaten eller lavede mad i køkkenet. Jeg hørte den tydeligt og stak hovedet ud i butikken, og klokken klukkede af mig i det tomme lokale.

I starten snød den mig ofte, selvom døren var låst, det var søndag eller nat. En eftermiddag, mens jeg stod ude bagved og vaskede op, fik jeg et ubehageligt jag i tindingen, og ned mod mit venstre øje. Samtidig bimlede klokken i butikken. Jeg tørrede mine hænder i et viskestykke.

 

En kvinde med orangefarvede læber og så lyst hår, at det var næsten kridhvidt, stod i døren og spurgte, om jeg havde åbent. Jeg rystede på hovedet. Butikken lugtede stadig af maling og jeg havde ikke fået indrettet mig ordentligt. Jeg ville egentlig have sagt til hende, at hun alligevel gerne måtte komme indenfor og kigge, men hun var allerede på vej ud på gaden igen. Jeg var lige ved at løbe efter hende. Men jeg stoppede ved døren og kunne ligesom mærke hende.

 

Hun blev siddende i mig, som et lille fragment af noget eventyrligt.