top of page

Om romanen Elsker

 

 

Thomas åbner en lille antikvitetsbutik. Han har besluttet at leve alene, med så få udgifter som muligt. Han indretter skriveværksted og bolig i butikslokalerne.

 

Til daglig sidder han og arbejder i butikken, mens folk kommer og går. Ofte sætter de sig ned ved hans arbejdsbord, får et lille glas og fortæller en historie om kærlighed.

 

Kristian forlader sin kone, da en katastrofe rammer familien. Han flytter ind til byen, i nærheden af Thomas' butik. Da han ser sin afdøde fars chatol i Thomas' butiksvindue, indleder de to et venskab, der bliver det holdepunkt, der muligvis kan bringe ham ud af en dyb sorg.

 

Hver torsdag mødes Thomas og Kristian, spiser sammen og taler om et, på forhånd, vedtaget tema, som de skal medbringe en lille forberedt tekst til.

​

 

Lars E. Gandsø er født i 1964. Han er tidligere højskolelærer, udviklings- og ledelseskonsulent. Han driver virksomheden Relatia (gandso.com) og earkino.com, der laver lydbårne fortællinger i kunstneriske universer.

 

 

 

 

 

 

bottom of page