Moribund

Digtene er skrevet i 2010. Udstillet i et galleri på Nørrebro ledsaget af grafiske værker.
En begyndende tolvsirene
en fjern tommeltots cykelklokke
en rytmisk håndført hækkesaks
mens skygger skaber svale
under nøddebuskene
Det allersidste børnebord
hamster der bider
afgrund i bilens bagrude
i natten med lygter i rytmer
båret ind i seng
Løser dobbelthalvstikket fra den grønne pæl
tovet lander ved årens greb
min gummiskosfod skubber stavnens dybrøde træ
ud på fjorden
For ikke at savle
vender jeg bolsjemuslingen mellem mine læber
da hun kommer svævende over græsset
i en sky af twentyone
Hestesko til halvtaget
højskulder på stranden
jeg holder om din mave
benene gnaver vokseværk og skraber spor i gruset
under din røde cykels bagagebærer
over os totempælens rødmende himmel
Så erfaren som noget menneske leger vi lege
hvor en hånd holder en hånd
et telt er en grotte under et bjerg i en dal
og maveskind mod maveskind
suger så dybt under den mælkehvide hud
at vi besvimer et sekund
Hvis muligheden byder sig
kan jeg så let som et flamingovinget modelsvævefly
lade dit navn tatovere hen over brystet
Bære din kernelædertaske så længe
der løber blod i mine vener
Den gispen efter vejret
fortæller hjernerne at nu
er vi ens et sekund
Hvile uden knyttet hånd
og labyrintiske tanker
på dunet svæveramme
ned i søvnens zinkbrønd
Her er en dæmpet summen
moderat hvisken af tøffelslæbende høflighed
ingen vækststøj
ingen højrøstede vindere, båttende horn
eller skrigende børnesheriffer
snitter huller i dagens brummen
Jeg vågnede ved et hårdt spark på kæben en gang i nat
nu er du også begyndt at krabbe dig rundt
og vende retning
i tvivlens mørke
Din ryg mod stuen
henne i køkkenets bund
sommeraftenlys fra ruden
gennembryder dit farveløse hår
betragter dig med kærlighedens angst
du gnider dine slidte hænder i viskestykket
der hænger på din runde hofte
Ligger på dødens glasurbrune keramikfrise
mine kæres læber trækker mod afsked
De lægger en bog i stakken på den grå formicaflade
der er hård og let tørres over med en vredet klud