top of page

Moribund
 

ambra1967.jpg

Digtene er skrevet i 2010. Udstillet i et galleri på Nørrebro ledsaget af grafiske værker.

En begyndende tolvsirene

en fjern tommeltots cykelklokke

en rytmisk håndført hækkesaks

mens skygger skaber svale

under nøddebuskene

 

Det allersidste børnebord

hamster der bider

afgrund i bilens bagrude

i natten med lygter i rytmer

båret ind i seng

​Løser dobbelthalvstikket fra den grønne pæl

tovet lander ved årens greb

min gummiskosfod skubber stavnens dybrøde træ

ud på fjorden

  

For ikke at savle

vender jeg bolsjemuslingen mellem mine læber

da hun kommer svævende over græsset

i en sky af twentyone

Hestesko til halvtaget

højskulder på stranden

jeg holder om din mave 

benene gnaver vokseværk og skraber spor i gruset

under din røde cykels bagagebærer

over os totempælens rødmende himmel

Så erfaren som noget menneske leger vi lege

hvor en hånd holder en hånd

et telt er en grotte under et bjerg i en dal

og maveskind mod maveskind

suger så dybt under den mælkehvide hud

at vi besvimer et sekund

 

Hvis muligheden byder sig

kan jeg så let som et flamingovinget modelsvævefly

lade dit navn tatovere hen over brystet

Bære din kernelædertaske så længe

der løber blod i mine vener

 

Den gispen efter vejret

fortæller hjernerne at nu

er vi ens et sekund

Hvile uden knyttet hånd

og labyrintiske tanker

på dunet svæveramme

ned i søvnens zinkbrønd

Her er en dæmpet summen

moderat hvisken af tøffelslæbende høflighed

ingen vækststøj

ingen højrøstede vindere, båttende horn

eller skrigende børnesheriffer

snitter huller i dagens brummen

Jeg vågnede ved et hårdt spark på kæben en gang i nat

nu er du også begyndt at krabbe dig rundt

og vende retning

i tvivlens mørke 

Din ryg mod stuen 

henne i køkkenets bund

sommeraftenlys fra ruden

gennembryder dit farveløse hår

betragter dig med kærlighedens angst

du gnider dine slidte hænder i viskestykket

der hænger på din runde hofte

Ligger på dødens glasurbrune keramikfrise

mine kæres læber trækker mod afsked

De lægger en bog i stakken på den grå formicaflade

der er hård og let tørres over med en vredet klud

  

“There are two ways to be fooled. One is to believe what isn't true; the other is to refuse to believe what is true.”

Søren Kierkegaard

bottom of page