top of page

Moribund
 

ambra1967.jpg

Digtene er skrevet i 2010. Udstillet i et galleri på Nørrebro ledsaget af grafiske værker.

En begyndende tolvsirene

en fjern tommeltots cykelklokke

en rytmisk håndført hækkesaks

mens skygger skaber svale

under nøddebuskene

​

 

Det allersidste børnebord

hamster der bider

afgrund i bilens bagrude

i natten med lygter i rytmer

båret ind i seng

​

​

​Løser dobbelthalvstikket fra den grønne pæl

tovet lander ved årens greb

min gummiskosfod skubber stavnens dybrøde træ

ud på fjorden

​

  

For ikke at savle

vender jeg bolsjemuslingen mellem mine læber

da hun kommer svævende over græsset

i en sky af twentyone

​

​

Hestesko til halvtaget

højskulder på stranden

jeg holder om din mave 

benene gnaver vokseværk og skraber spor i gruset

under din røde cykels bagagebærer

over os totempælens rødmende himmel

​​​​

​​​

​Så erfaren som noget menneske leger vi lege

hvor en hånd holder en hånd

et telt er en grotte under et bjerg i en dal

og maveskind mod maveskind

suger så dybt under den mælkehvide hud

at vi besvimer et sekund

​

 

Hvis muligheden byder sig

kan jeg så let som et flamingovinget modelsvævefly

lade dit navn tatovere hen over brystet

Bære din kernelædertaske så længe

der løber blod i mine vener

​

 

Den gispen efter vejret

fortæller hjernerne at nu

er vi ens et sekund

​

​

Hvile uden knyttet hånd

og labyrintiske tanker

på dunet svæveramme

ned i søvnens zinkbrønd​​

​

​​

Her er en dæmpet summen

moderat hvisken af tøffelslæbende høflighed

ingen vækststøj

ingen højrøstede vindere, båttende horn

eller skrigende børnesheriffer

snitter huller i dagens brummen

​

​

Jeg vågnede ved et hårdt spark på kæben en gang i nat

nu er du også begyndt at krabbe dig rundt

og vende retning

i tvivlens mørke 

​

​

Din ryg mod stuen 

henne i køkkenets bund

sommeraftenlys fra ruden

gennembryder dit farveløse hår

betragter dig med kærlighedens angst

du gnider dine slidte hænder i viskestykket

der hænger på din runde hofte

​​

​​

Ligger på dødens glasurbrune keramikfrise

mine kæres læber trækker mod afsked

De lægger en bog i stakken på den grå formicaflade

der er hård og let tørres over med en vredet klud

  

“There are two ways to be fooled. One is to believe what isn't true; the other is to refuse to believe what is true.”

Søren Kierkegaard

bottom of page